MIN PERFEKTE ALDER? - DEN JEG HAR NU.

Der har længe været en tendens til at ville bekæmpe det at blive ældre. Men hvorfor dog? Med alderen kommer selvsikkerhed, selvindsigt, styrke og frihed til at vælge. Mød her Camilla Lindemann, 71, der føler sig allersmukkest, når hun er sammen med folk, hun kan lide, og som har noget på hjerte.
At blive ældre er…
- Ikke noget, man skal fokusere så meget på, men prøve at acceptere. Det er vigtigt, at man nyder at være der, og at være den, man er lige nu. Jeg føler mig ikke gammel, for jeg er sund og rask og aktiv med alt det, jeg synes er sjovt og spændende. Jeg føler mig heller ikke begrænset af min alder, selv om jeg da godt både kan se og mærke, at jeg ikke er 25 år længere. Men det har sine fordele. Jeg er nået til et punkt i livet, hvor meget af det jeg gør, er drevet af lyst.

Det perfekte ved den alder jeg har nu er…
- At jeg kan sove, til jeg vågner. Og så helt klart den erfaring jeg har fået. Jeg er også blevet mere rummelig, og kan bedre favne mine egne og andres fejl og mangler. I dag er jeg også god til at tilgive mig selv og ikke fortryde en hel masse, for livet er for kort til at gå og ærgre sig. På min gravsten skal der stå: ”It seemed right at the time”

At ældes med ynde er…
- At tilstræbe naturlighed. Personligt orker jeg ikke kaste mig ind i ræset med drastiske midler for at forbedre og rette op på det ene eller det andet. Det er skruen uden ende. Folk må gøre det, hvis det gør dem glade. Men alderen afslører sig altid ét eller andet sted. Der er dage, hvor man ikke kan kende hende den gamle i spejlet, og så er der dage, hvor man tænker, at det går da meget godt. Når jeg er træt og bleg, hjælper det at komme ud og få frisk luft og farve i kinderne.

God hudpleje handler for mig om…
- Altid at rense make-up’en af, inden jeg sover. Min hud er blevet mere tør med alderen, så jeg har brug for en god creme, som giver masser af fugt og en sund naturlig glød. For mig handler god hudpleje også om helt basale ting som ordentlig mad og en sund livsstil – det kan ses på huden, om man passer på sig selv.

Mit bedste råd til kvinder, der føler alderen som en begrænsning, er…
- Vi skal gøre det, vi har lyst til, uanset hvilken alder vi har. Vi skal prøve ikke at lade os begrænse. Og vi skal ændre på forestillingen om, hvad man kan og ikke kan i den ene og den anden alder. For bedstemor kan godt gå i cowboystøvler. Og åbenbart også være fotomodel.
 
{ "@context": "https://schema.org/", "@type": "WebPage", "speakable": { "@type": "SpeakableSpecification", "cssSelector": ["speakable-content"] }, "url": "https://www.lorealparis.dk/golden-age-camilla-lindemann" } document.addEventListener("DOMContentLoaded", function (event) { const element = document.getElementsByClassName('oap_hairdiagStart_divbtn'); if (element.length > 0) { let urlParams = new URLSearchParams(window.location.search); if (urlParams != "" || urlParams != null) { var keyValuepairs = urlParams.toString().split('&'); var qrUtmfound = 0; keyValuepairs.forEach(function (item, index) { if (item === "utm_source=pos" || item === "utm_medium=qrcode") { qrUtmfound++; } }); if (qrUtmfound == 2) { let relocHref = document.getElementById("hair_color_start_btn").getAttribute("href"); let relocUpdatedurl = relocHref + window.location.search; document.getElementById("hair_color_start_btn").setAttribute("href", relocUpdatedurl); } } } });
{ "@context": "http://schema.org", "@type": "BreadcrumbList", "itemListElement": [ { "@type":"ListItem", "position": 1, "item": { "@id": "/", "name": "Home" } } , { "@type":"ListItem", "position": 2, "item": { "@id": "https://www.lorealparis.dk/beauty-magazine", "name": "Beauty Magazine" } } , { "@type":"ListItem", "position": 3, "item": { "@id": "https://www.lorealparis.dk/golden-age-camilla-lindemann", "name": "golden-age-camilla-lindemann" } } ] }